Begyndelser til filosofisk fredsarbejde

Lær at afklare de ”store” begreber, som er vage i definition og indhold, men overfyldt med følelsesmæssig ladning. F. eks. frihed, ansvar, respekt, tillid, kærlighed, voksenhed. Mange konflikter trækker deres energi fra selvmodsigelser eller indbyrdes modsigelser i den slags begreber.

1. Konflikt i almindelighed: Hold op med at kæmpe for alt hvad du har kært. Du kommer bare til at kæmpe imod dem, du har kær.  Arbejd i stedet for det du kært, gerne sammen med dem du har kær. Spørg dig selv: Hvordan kender jeg forskel på kamp og arbejde? Hvad har jeg (mest) kært?

Nogle smagsprøver på spørgsmål til begrebet frihed:

2. ”Frihed for-”  eller  ”frihed til-”? Frihedsbegreber i indbyrdes modsætning. Børn har brug for at være fri for en del, men bliver ved samme lejlighed fri for ansvaret og del i de voksnes myndighed. Hvilken slags frihed foretrækker du?: Frihed for en bestemt bekymring – eller frihed til at tage dig af den på din egen måde?
3. Vil du gerne bestemme i dit eget liv? … Og lade din makker bestemme i sit? … Hvor er da grænserne for det liv, du kalder dit eget? Hvis er samlivet? Hvad bestemmer, hvem der bestemmer der? Hvis du ikke har en fredelig måde at afgøre disse spørgsmål på, er der kun kampene, indre eller ydre…
4. Lær at leve som et frit, voksent menneske og lade andre få samme frihed. Spørg dig selv: Ved jeg hvad frihed betyder? Mens du lader spørgsmålet simre, lyt så:
1. Glæd dig over ordet ”nej” fra en anden. Når du får et nej, kan du føle dig tryg, fordi du så ved at din modpart ikke føler sig truet eller presset, men fri. Vi har alle brug for et nej af og til, for vi kan vanskeligt undgå at lægge pres på andre. Ønsk dig aldrig et ufrivilligt ja. Det kommer til at koste lidt af forholdet.
2. Glæd dig over ordet ”nej” hos dig selv. Livet koster livet; du dør til sidst og du får intet med dig. Friheden koster også, og du har resten af dit liv til at betale omkostningen ved dit nej. Men du har det. Husk det, det er frihedens ord.
3. Hold op med tankeløst at gøre din pligt for bagefter at kræve din ret. Din pligt er det du ikke kan sige nej til, og kun hvis du har påtaget dig pligten frivilligt, kan du kalde dig fri i den. Din ret er det du mener, at andre ikke kan sige nej til, og i din ret lader du ikke andre være fri. Hvis du ikke selv har bestemt din pligt, og hvis din næste ikke frivilligt har givet dig ret, hvordan adskiller ”Gør din pligt og kræv din ret” sig da fra den frihed, alle burhøns eller slaver nyder? 
5. Lær at tale som et frit menneske, der også lader andre være fri. Af et frit menneske kan du ikke kræve noget. Men du kan bede, og det er at stille spørgsmål. Ordet ”skal” er et ufrihedens ord, brug det med varsomhed. Spørg dig selv: Hvad betyder ordet ”skal”? Kan du nedskrive en definition, hvori ordet ”skal” ikke selv indgår?
6. Gå eventuelt radikalt til værks og lær et helt nyt sprog: F.eks. ”girafsprog” – eller Ikke voldelig kommunikation. Hvor langt vil du gå frivilligt for at lære at holde fred?
7. Få rede på forholdet mellem de tre størrelser: Friheden, den slags autoritet, som børn, unge og umodne voksne ikke kan undvære, og de slags autoritet, som ethvert frihedssøgende  menneske må frigøre sig fra? Spørg dig selv: Hvordan kan jeg opnå en tillidens autoritet overfor mine børn, samtidig med at jeg lærer dem at afvise utroværdige autoriteter?